TATOVØR OG BIKERTØS

Written by Onkel Peter -

Jeg er på vej ind i en for mig ukendt verden, jeg er blevet inviteret til at overvære en tatovering. Da jeg var ung, forbandt man tatoveringer med en kælder i Nyhavn, sømænd og branderter., normalt ikke noget for såkaldt pæne mennesker. Det eneste forsonende med den verden var at den daværende konge, Frederik IX, var kendt for at have en del udsmykning på sin krop, men han havde jo også været i søværnet.

Men nu er jeg altså på vej henad en pæn, stille og rolig sidevej på Frederiksberg, og der ligger forretningen. Som i gamle dage ganske vist beliggende i en kælder, men til gengæld med en pæn facade og stort set kun udsmykket med navnet Colorblind og ikke med diverse billeder af de tatoveringer forretningen kan lave. Colorblind, jeg kan ikke lade være med at smile lidt over navnet, jeg håber for kunderne, at det kun er en god joke.

LOKALET MINDER MEST OM EN MODERNE FRISØRSALON

Jeg kigger mig nysgerrigt om, så snart jeg træder ned i lokalet, og det første jeg ser, er en pæn mand, som hilser venligt på mig, han har gættet, at jeg er den mand, som skal skrive om Lenettes tatovering. Lenette ligger allerede i en stol, det er lige før seancen går i gang. Det er et pænt stort lokale, nydeligt indrettet, nærmest som en frisørsalon, bare med stole hvor kunderne kan ligge ned og nyde smerten.

Foruden Lenettes tatovør, Niels, er der to andre i fuld gang med at arbejde på deres klienter. En ung pige er ved få lavet en stor tatovering på ryggen, og i en stol ved siden af Lenette ligger der en mand med store muskler, som er ved at få lavet endnu et billede på sin skulder og arm.

Alle tre tatovører foregår deres klienter med et godt eksempel, de har selv masser af udsmykninger på de dele af deres legemer, der er synlige. Ikke, som i mine unge dage, billeder af et skib eller et hjerte, hvor der står mor, men derimod billeder som umiddelbart ser ud til at skulle udtrykke deres personlighed.